OM FUR RUNDT
HISTORIEN OM MARCHEN FUR RUNDT
Siden 1969 har Marchen Fur Rundt eksisteret. Hvert år – altid den anden lørdag i juli – mødes hundredvis af mennesker og deltager i arrangementet, som er meget mere end “bare” en march og et havnebal.
Det hele begyndte med et væddemål på en havnebænk om, at Fur også kunne lave en march lig hærvejsmarchen. Andre rygter går på at det var et væddemål om, om man overhovedet kunne gå Fur Rundt og ja sågar om man kunne gå øen rundt i træsko.
Fur Rundt er ikke kun for lokale, men tiltrækker mange gæster “udefra”, heriblandt også mange tidligere Furboer, som kommer tilbage til øen og deltager - både for at gå Fur Rundt men også at se familie og venner. Det samme gælder øens sommerhusejere, der tager familie og venner med til en særlig weekend på Fur.
Omkring 1.200 deltager årligt i Fur Rundt.
OM FURS FORENEDE FORENINGER (FFF)
Seks af Furs foreninger er gået sammen i Furs Forenede Foreninger (FFF). Det er et samvirke, der planlægger og gennemfører arrangementer på Fur, som er for store for enkelte foreninger at gennemføre. FFF blev stiftet i 1998.
Hver forening har udpeget 1 - 2 personer til FFF’s samarbejdsudvalg, som løbende mødes for at planlægge og evaluere arrangementerne, ligesom arbejdsopgaver for mere end 100 frivillige til hvert arrangement koordineres.
FFF har 3 traditionsrige arrangementer, der gennemføres år efter år:
Fur Rundt 2. lørdag i juli,
Træskibssejladsen Limfjorden Rundt, der gæster Fur fredag i uge 37
Hjælperfest, som tak til de frivillige, der har hjulpet med at afvikle de to arrangementer
Furs Forenede Foreninger består af:
Kontakt til FFF kan ske via Forenet.Fur@gmail.com
Du kan læse mere om FFF på FurNyt.dk